Terapi til privatpersoner

Har du nogle problemstillinger, du har brug for hjælp til at løse, kan jeg hjælpe. Jeg tilbyder både individuel terapi samt parterapi og partjek. 

Læs mere om dine muligheder herunder.

Individuel terapi

Individuel terapi er terapi, hvor jeg hjælper dig til at forstå de problemstillinger, du kommer med og hjælper dig til nye handlemuligheder.

Parterapi

Oplever I, at kærligheden trænger til en vitaminindsprøjtning, eller at det kan være svært at få parforholdet til at fungere i en travl hverdag?

Familieopstilling

Formålet er at finde frem til de mønstre, som er blevet gentaget gennem generationer og at synliggøre de ubevidste forviklinger, der er sket i relationerne for derved at opløse forviklingerne.

Partjek

Formålet med et partjek er at hjælpe jer til at få øje på jeres styrker, få en forståelse af jeres udfordringer og vedligeholde glæden i jeres parforhold.

Skilsmissecoaching

Det kan være svært fortsat at have en relation til hinanden efter en skilsmisse. Jeg hjælper jer, så I fortsat kan have en relation til hinanden som samarbejdende forældre – af hensyn til børnene.

Hvad børn ikke ved, har de ondt af

De fleste af os vil gerne skåne vores børn for bekymringer og sorger. Jeg kan hjælpe dig og din familie med at få sat ord på det, der er svært i jeres familie, så det svære bliver delt i familien, og I opnår større fælles forståelse og kendskab til hinanden.

Metacognitiv stresscoaching

Kender du til at bekymre dig for meget? Jeg kan ikke fjerne dine tanker, men jeg kan hjælpe dig med at opdage dit mønster for, hvornår bekymringerne starter, hvordan de påvirker dig, og hjælpe dig til at give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed.

Brug af terapihund

Min terapihund, Tess, er rigtig god til at fornemme og lugte stemninger, angst, sorg, vrede og glæde. Hun er god til at trøste og giver masser af nærvær, når hun kan mærke, at der er brug for det. Uden det siges med ord.

Online terapi

Online samtaler er en rigtig god mulighed for dig, som bor langt væk, har svært ved at tage hjemmefra, eller som føler dig mest tryg ved at sidde i dine egne private omgivelser.